DARMA Home

Nyt fra DARMA's formand - Konsekvenser af COVID-19

13 Mar 2020 10:04 | Annedorte Vad (Administrator)

COVID-19 påvirker også de aktiviteter der er relevante for DARMA's medlemmer. Flere bevillingsgivere har rykket deres deadlines eller lempet på vilkårene for underskrifter på ansøgninger og budgetskemaer.

I denne mail listes status for de aktiviteter, der er annonceret på DARMA's hjemmeside

  • DARMA's Introkursus for forskningsadministratorer flyttes til efteråret. Det vil blive afholdt den 11-13 november 2020, og der vil blive åbnet for tilmelding igen. Nuværende tilmeldte deltagere overføres automatisk, men kan naturligvis afmelde, hvis de ikke har mulighed for at deltage. Skriv til introkursus@darma.dk intro, hvis du har spørgsmål til kurset.

  • Netværksmødet i SIG for private fonde aflyses lige nu, men vil blive afholdt på et senere tidspunkt.

  • Afholdelsen af INORMS er udskudt til maj 2021.

  • EARMA overvejer stadig situationen. 

  • DARMA følger situationen nøje. Indtil videre forestiller vi os, at årsmødet og generalforsamlingen afholdes som planlagt, og der er stadig åbent for tilmeldinger. Medio april tager vi endeligt stilling og giver besked. 

Det er til gengæld helt sikkert at Hannes Master Class Webinaret om CV-skrivning bliver afholdt som planlagt på næste torsdag, og det er stadig muligt at tilmelde sig.

Hjemmesiden opdateres løbende. Kontakt gerne mig eller bestyrelsen, hvis du har spørgsmål eller nyt som du gerne vil dele med DARMA's medlemmer, så sørger vi for det kommer ud. Derudover anbefaler jeg, at medlemmerne fortsat deler deres viden i DARMA's blog eller LinkedIngruppe

Pas på jer selv og hinanden. 

Med venlig hilsen,

Annedorte

© DARMA – CVR: 35977880

Powered by Wild Apricot Membership Software